Jeg har mit fotoalbum - bl.a. med en del billeder fra Tokyo - liggende på [[neer.dk/fotos|http://neer.dk/fotos]]. Kig forbi når du er træt af at læse!
[img[Hiroko på stejl nedtur|http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/small_20060507_010_half.jpg][http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/20060507_010_half.jpg]]\n\nEfter at have været i Tokyo i to måneder, og ikke for alvor været uden for byen, havde jeg ret meget brug for at opleve noget natur. Heldigvis var Hiroko helt med på at tage en weekendtur op i bjergene lige vest for Tokyo. Det gjorde vi så i de sidste to dage af den GyldneUge ferien. Selvom vi kun var afsted 1½ dag fik vi vandret en masse, og når vi ikke gjorde det slappede vi af, og det føltes rigtig godt bagefter - både i kroppen og i knolden. \n\nVi var på et lille bjerg (godt 900 m.o.h.), Mitake-san, som er hjemsted for en større helligdom - vistnok til tilbedelse af bjergguderne eller lignende. Det er tydeligvis et yndet udflugtssted for Tokyoitterne. Om lørdagen var vejret godt, og vi gik en ca. 6 km lang veltilrettelagt rundtur i området sammen med en hel del andre. Dog ikke så mange at det ødelagde fornøjelsen ved at være kommet ud af byen. Turen var meget flot med dejlig varieret skov, forskellige bjergblomster, flere vandfald, søde fugle, frøer, en enkelt halvstor slange - og ikke mindst en næsten naturlig "klippehave", bestående af en bæk der over omtrent en kilometer bugtende rislede ned imellem små og store klippestykker, som man gik på eller ved siden af. Meget smukt og afslappende.\n\nOm søndagen var vejret temmelig kedeligt - under 50 meters sigtbarhed det meste af dagen, blandet med lidt småregn. Vi valgte at gå en længere tur til en anden nærliggende bjergtop, Otake-san, 4 km væk. Dels pga. den dårlige sigtbarhed var seværdighederne noget mere begrænsede end på gårdsdagens tur, men til gengæld var selve hikingturen så meget mere spændende. I lodret retning gik det ca. 400 meter opad, og flere steder gik det meget stejlt op, og andre steder skulle vi decideret klatre på klipper. Den ene vej gik vi langs med bjergkammen, hvor det gik vældig stejlt ned til begge sider. Turen tog knap 2 timer hver vej, og var forholdsvis udmattende. Desværre kunne vi ikke blive på toppen mere end et par minutter, da det netop begyndte at regne da vi nåede den. I øvrigt var udsigten også meget ringe - vi kunne lige se de omkringstående træer, ellers var der hvidt hele vejen rundt. Øv. I løbet af hele turen mødte vi kun tre andre mennesker. Meget befriende!\n\nAftensmad, overnatning og morgenmad fik vi på en af de mange [[Ryokan]] i området, hvilket var med til at gøre det til en virkelig dejlig weekend - lige hvad jeg havde brug for!
[[Velkommen]]
Denne hjemmeside er opbygget som en TiddlyWiki - et superfikst stykke software, som er integreret i én enkelt html-fil. Meningen er at indholdet skal splittes op i små bidder, såkaldte "tiddlers", som så linkes sammen på kryds og tværs. Alt indholdet loades i browseren på én gang - derfor kan siden godt være lidt langsom ved den første visning. Men når først den er loadet kan man lynhurtigt åbne og lukke de forskellige tiddlers.\n\nOpbygningen af TiddlyWiki kan godt være lidt forvirrende i starten - men prøv at trykke lidt hist og pist og se hvad der sker. Jeg vil forsøge at lave sammenhængen mellem de forskellige tiddlers i hvert fald en lille smule logisk - men måske bliver det svært.\n\nEn ting er værd at vide: Ikke alle de tiddlers jeg laver links til vil eksistere. Hvis et link er skrevet i //@@color:blue;kursiv@@// betyder det at jeg ikke har oprettet denne tiddler endnu. Meningen er at jeg vil udfylde de manglende tiddlers efterhånden. Desuden er links med understregning eksterne, dvs. de er ikke en del af denne side. De skulle gerne åbne i et nyt browservindue.
Ghibli er navnet på det tegnefilmsstudie, der laver de bedste tegnefilm, jeg nogensinde har set. Mesterinstruktøren bag de fleste af deres film hedder Hayao Miyazaki, og han er et geni! Jeg havde aldrig hørt om ham før Hiroko viste mig nogen af hans film sidste år. Jeg må indrømme, at jeg ikke blev hooked med det samme, men efter at have set 2 eller 3 film ville jeg se så mange som muligt. Nogle af filmene er helt klart for børn, men er stadig meget charmerende at se på, mens andre er direkte rettet mod voksne, selvom børn sikkert stadig kan have fornøjelse af dem. Det er meget svært for mig at beskrive filmene - men meget kort kan det siges, at de er langt, langt mere end traditionel amerikansk animation. De skal ses! (Mine favoritter er nok Hauru's Moving Castle, Sen to Chihiro/Spirited Away, Nausicaä, Laputa: Castle in the Sky og Porco Rosso (en flyvende gris!), men alle de film jeg har set er mesterværker. At jeg ikke er alene om den holdning kan ses af ~IMDBs liste over [[bedste animerede film|http://imdb.com/chart/animation]] (bruger-ratings) - her har Miyazaki hele 7 film i top 20!\n\nTilbage til museet: I et område i udkanten af Tokyo, Mitaka, som er mindst lige så travl som Københavns Indre By, ligger en bygning i meget spraglede former og farver. Det indeholder mange effekter fra studierne - især skitser og malerier. Hele museet er bygget op om et koncept om at vise, hvordan en tegnefilm bliver til, med alle de forskellige processer: idé, skitsering, tegning, filmning, klipning osv. Alt sammen meget interessant, og derudover er der en minibiograf, som viser kortfilm eksklusivt for museet. Der var utroligt mange henrykte børn, hvilket både var sjovt og lidt træls. Men som filmene er også museet fantastisk for både børn og voksne.
[img[Udsigt over boligområde i Bunkyu-Ku|http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/small_20060301_001_half.jpg][http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/20060301_001_half.jpg]]\n\nHovedparten af Tokyo er ét stort betonhelvede af fuldstændig uensartede, meget grimme bygninger som ligger hulter til bulter. Og indimellem dem hænger et gigantisk virvar af elkabler - ufatteligt at der ikke er kortslutninger konstant. Endelig er der en skov af skilte og reklamer overalt. I den helt ekstreme grad, som i [[Shinjuku]] og [[Shibuya]], hvor neonjunglen er et sandt visuelt bombardement, kan det være ret fascinerende, men i det almindelige gadebillede er det bare grimt.\n\nSom et eksempel på grimheden er her et foto af udsigten fra mit vindue i hotelværelset, hvor jeg overnattede den første dag. \n\nMen, men, men... jeg vil lige slå fast at det altså ikke er østeuropæisk grimhed det her. Det bliver aldrig nogensinde bare trist og kedeligt - der er altid noget skægt at kigge på, og byen er sine steder også meget [[Smuk]].
29. april samt 3.-5. maj er helligdage, hvor man bl.a. fejrer den forrige kejser, grønne planter, forfatningen og børn. Der er ingen religiøse helligdage, så man bliver jo nødt til at finde på noget andet at fejre! Tilsammen kaldes disse dage for den Gyldne Uge, også selvom der er arbejdsdage ind imellem. I år var 5. maj en fredag, så der var 5 fridage i træk.
Noget, der er meget bemærkelsesværdigt og imponerende herovre, er det helt enorme serviceniveau overalt hvor man kommer. Eksempler:\n\n* I de fleste butikker er der flere ekspedienter end strengt nødvendigt - der skal jo helst altid være én til rådighed, hvis en kunde har brug for assistance. Bortset fra at de råber mærkelige hilsener til kunderne hele tiden holder de sig mest i baggrunden. Man kan derfor sagtens gå rundt for sig selv og ose lige så længe man vil - men så snart man har brug for hjælp er de der med det samme. Kassekøer er også et nærmest ukendt fænomen - tilsyneladende er der altid lige præcis nok kasser åbne til at man højst skal vente et minuts tid.\n* Udover at [[Togsystemet]] er et studie i effektivitet er det også ekstremt brugervenligt. Jeg havde f.eks. kun været i Tokyo få dage før det var pærelet at forstå hvordan billetsystemet virker. Og skulle man endelig komme i tvivl om noget, så er alle stationer altid bemandede med servicepersonale. Jeg skal dog ikke kunne sige om man ville have en chance på engelsk.\n* På restauranterne får man altid serveret et glas vand eller te når man ankommer, og ofte bliver der også fyldt op undervejs. Det er således sjældent man overhovedet køber drikkevarer til måltiderne. Efter bestilling af maden går der sjældent mere end 10 minutter før den står på bordet.\n* Spredt over hele byen (og hele landet) er der et stort antal "koban", eller politibokse, hvor det lokale politi hører til. Herfra tager de på patruljer på cykel eller gåben, men samtidig fungerer boksene også som en slags informationspult. Døren ud til gaden står altid åben, og folk går typisk ind for at spørge om vej til en lokal adresse (som kan være temmelig svær at finde!), men så vidt jeg kan forstå kan man også nærmest gå ind og hyggesnakke med betjentene, hvis man har lyst til det. Desuden hjælper betjentene med eventuelle trafikpropper eller drukkenbolte samt tager sig af hittegods. Meget mystisk koncept første gang jeg så det, men det er vist et ret vellykket system. Politiet er altid i nærheden hvis der sker noget, og samtidig får de et godt forhold til befolkningen.\n* "Konbini" - japansk for convenience stores af 7-eleven typen findes alle vegne med få meters mellemrum. Og de er virkelig ekstremt bekvemmelige: Åben 24-7, har alle dagligdags nødvendigheder, inklusiv toiletartikler, og er især bemærkelsesværdige for et kæmpe udbud af superlækre færdigretter, som man enten kan tage med hjem og varme eller få varmet direkte i butikkens ovn. Når man køber mad og drikkevarer får man samtidig posen fyldt med spisepinde, sugerør og servietter - gratis. Og det bedste af det hele er at priserne er på niveau med eller billigere end Netto derhjemme! Udover indkøb kan man også betale sine regninger, købe koncertbilletter, læse de nyeste mangablade (og evt. købe dem med hjem bagefter) osv. Jeg vil have sådan nogen i København!!!
Japanerne har et lidt specielt forhold til engelsk. Mange er ikke særlig gode til sproget, og det giver sig nogen gange udslag i nogle meget morsomme tekster på f.eks. skilte henvendt til udlændinge. Nogen gange er det så slemt, at sætningerne slet ikke giver nogen mening - selvom man måske kan gætte sig til, hvad der ligger bag. Denne brug af engelsk er vist det, der kaldes Engrish - et udtryk, der gør (kærligt) grin med japaneres og andre asiaters manglende evne til at skelne L og R i udtale, og dermed også ofte i skrift.\nEn helt anden brug af mærkelig engelsk er i markedsføring til japanerne selv. Ligesom i Danmark lyder mange slogans lidt federe hvis de er på engelsk. Men siden japanerne ikke er så vant til at læse engelsk, bekymrer de sig heller ikke så meget over den direkte betydning, hvilket betyder at det ofte lyder som det rene nonsens. Et rigtig godt eksempel er denne reklame for Calpis (kold pis??), et meget kendt mærke, som laver en populær læskedrik bestående af mælk, vand og noget andet (en underlig sammensætning, men overraskende god!). Refresh&Happy... Fantastisk :) Her er der ikke rigtig nogen tvivl om meningen - til gengæld er det temmelig langt fra at være korrekt engelsk. Denne form for lokale engelske udtryk omtaler de selv som Japanese English. I øvrigt er den lille nuttede bamse er en anden, meget typisk markedsføringsting.\nRetfærdigvis skal jeg måske lige gøre opmærksom på, at denne brug af nonsens-ord, som lyder godt, jo også bruges den anden vej, omend i mindre målestok, når vi synes at kinesiske skrifttegn ser blærede ud, selvom vi ikke kender meningen (som i Sprite-reklamen, der netop gør grin med det).\n[img[Calpis reklame, fra hjemmesiden www.calpis.co.jp|http://neer.dk/pics/refresh-happy.jpg]]
På min fødselsdag tog Hiroko mig med til kabuki i et stort flot teater, Kabuki-za. Kabuki er en af de traditionelle former for japansk teater - det er typisk kabukiskuespillere man ser på gamle billeder eller malerier af flot udklædte folk med kridhvid sminke. Alle roller bliver spillet af mænd - dette er et levn fra engang hvor det var forbudt for kvinder at spille skuespil.\nDet første stykke vi så var en meget klassisk tragedie, med et par der elsker men ikke kan få hinanden. Halvkedelig historie, og der var nogle meget lange passager, hvor der ikke skete en pind (i hvert fald hvis man ikke forstod japansk!). Det bedste ved dette stykke var en fyr der sad i kanten af scenen og nærmest messede hele tiden, mens hans kollega spillede på shamisen (guitaragtigt instrument). Jeg tror nok at han virkede som en slags fortæller, men jeg forstod jo ikke noget af det. Til gengæld lød hans messen ret sjovt - og godt, faktisk - og indimellem lavede han nogle gevaldige ansigtsudtryk og spjæt med kroppen, og virkede i det hele taget som om at han gik op i det med liv og sjæl. Hans performance var hele stykket værd.\nDet efterfølgende stykke, derimod, var utrolig smukt - og præcis hvad jeg havde regnet med at kabuki handlede om. En pjaltet fyr danser lidt rundt uden at sige noget, og falder derefter i søvn på gulvet. En smuk kvinde (som altså var en mand!) kommer ind, og den næste halv time danser de to så rundt i en slags kærlighedsdans. Helt uden ord. Det er også en ret speciel dans - meget stive, langsomme bevægelser efter en helt præcis koreografi. Det så virkelig godt ud, og må have krævet mange, mange øvetimer. Til slut forsvinder kvinden så igen, og manden vågner op af sin drøm. Musikken til stykket blev spillet af et femten mands orkester på scenen, bestående af trommer, shamisen, fløjte og et par sangere/messere.\n\nEfter teaterstykket tog vi på Café Daisy i [[Roppongi]] og fik fødselsdagsmiddag. Restauranten er ejet af en dansker, og menukortet og interiøret er meget danskinspireret, så det var meget hjemmevant. Meget lækker middag - og især var det en fornøjelse at få noget godt, hjemmebagt rugbrød og kommensbrød. Godt brød er en stor mangelvare herovre!
Ved ankomsten af nye medlemmer til en forskningsgruppe skal der holdes velkomstfest! Sådan en består i at hele gruppen, inkl. professor og sekretær, tager på restaurant og spiser og drikker. Den første velkomstfest, jeg var med til var velkomsten af mig selv, få dage efter min ankomst. Dengang blev det bare til lækker middag på en izakaya (en slags traditionel bar-restaurant) og en enkelt efterfølgende drink på engelsk pub.\n\nAnden gang var velkomsten af nye bachelorstuderende, og denne gang skulle der altså være lidt mere fest over det! Efter sumomiddag på sumorestaurant (ikke noget særligt) gik vi videre på izakaya og fik nogle flere drinks og et gevaldigt efter-måltid bestående af utallige små snacks, der sådan set ville have været middag nok i sig selv. Efter den omgang var klokken blevet lidt i tog-lukketid, og alle på nær 4 af os tog hjem. Vi andre (vores sekretær, to ph.d-studerende og jeg selv) tog videre til [[Roppongi]] og gik på bar. Efter at have smådanset, drukket og prøvet at overdøve musikken i et par timer var vi blevet lidt kvæstede. Eftersom man ikke rigtig kan komme hjem om natten var alternativet at gå på kaffebar (af Starbucks-typen), få en godnatkaffe og så tage en lur i nogle komfortable stole. Kaffebaren lukkede imidlertid kl. 4, og da var der endnu godt en times tid til togene begyndte at køre. Hvad gør man så, i Japan, når man ikke har andre steder at tage hen? Tager på karaokebar, selvfølgelig!\n\nDet foregår ikke helt, som man ser på film, hvor alle sidder og lytter til og sviner en enkelt ubehjælpsom fyr oppe på scenen. I stedet lejer man en lillebitte kabine med et monster af en fjernsynsskærm, og et super-hitech karaokesystem, hvor man med en gigant fjernbetjening kan vælge mellem mindst 10,000 japanske og internationale titler. Så sad vi altså os fire med to mikrofoner og gav den gas. Og hold kæft, hvor lød det dårligt, efter adskillige genstande og et par timers råberi på baren. Det havde sikkert lydt dårligt alligevel, men det her var altså ynkeligt. Anyway, det er stadig fantastisk underholdende at skråle løs til noget Guns´n´Roses, Queen eller et eller andet stykke JPop, som man har lært efter første omkvæd. Humøret blev dog dæmpet en smule af at vi var rimelig trætte, og da vi kom ud af karaokecenteret igen var det fuldt dagslys, togene kørte igen, og vi kunne komme hjem og se dyner.
Min sekretærs mor spiller violin i et amatørsymfoniorkester, som gav en koncert med stykker af Wagner, Beethoven og Brahms en torsdag i april. Jeg havde fået to fribilletter, og det siger man selvfølgelig ikke nej tak til. Jeg er - endnu - ingen ekspert i klassisk musik, men jeg nød da i hvert fald koncerten!\n\nI den GyldneUge havde jeg sammen med Hiroko selv købt og betalt billetter til to Mozart-koncerter - én med et 16-mands orkester plus diverse solister, og én med to klaverspillere. De var blot en lille bid af et kæmpe program af 45 minutter lange koncerter spredt over fire lange dage, alle med Mozart som hovedtema. Konceptet, som kommer fra Nantes, hedder La Folle Journée au Japon, og går ud på at få så mange ikke-entusiaster til at opdage den klassiske musik ved at gøre det let og billigt at komme til at høre mange forskellige koncerter. Ret fedt og ambitiøst projekt, som vist nok kører hvert år i Nantes, Lissabon og Bilbao, og fra sidste år altså også i Tokyo.
Gruppen, jeg er i, (Furusawa lab) er ca. samme størrelse som min "rigtige" gruppe hjemme i København - en 10-12 stykker, ca. omtrent. Det japanske akademiske år slutter i marts og starter i april, så der er en del udskiftning lige nu, og der kommer vist et par nye specialestuderende, mens de fleste bachelorstuderende smutter.\n\nJeg arbejder direkte sammen med en nybagt bachelor, Noriyuki Lee, og en post.doc, Nobuyuki Takei, som desværre flytter til et andet lab her pr. 1. april. Jeg lærer mange gode ting af dem, og har vist også gjort dem lidt klogere, så det er meget udbytterigt.\n\nAlle i gruppen er meget venlige og rare - men de er ikke allesammen lige gode til engelsk. Nogen gange må vi holde os til meget simple sætninger. Men jeg hygger mig fint alligevel. Jeg går ud og spiser med dem et par gange om ugen, har spillet fodbold med nogen af dem, været på fiskemarkedet og spise sushi til frokost - og en af de første aftener var vi på en izakaya (restaurant/værtshus) i [[Shibuya]] for at fejre min ankomst! Det var i øvrigt sammen med professoren (Furusawa-sensei), sekretæren (Yoshikawa-san) og et mindre hold tv-folk fra NHK, nationalt fjernsyn. De havde nogle uger tidligere lavet et længere program om Furusawa og et af eksperimenterne.\n\nAkira selv (Furusawa-sensei) er også vældig hyggelig og meget snakkesalig. Og ekstremt punktlig! Det er vist meget japansk.\n
Jeg har også splittet denne side om i flere tiddlers (konceptet skal jo udnyttes!):\n* [[Årsagen]] til at jeg er 3 måneder i et laboratorium i Tokyo\n* [[Eksperimentet]] jeg arbejder på\n* [[Kollegerne]]
[[Velkommen]]\nLivetILaboratoriet\nMineOplevelser\n[[Japan&Japanerne]]\n[[Teknik|DenTekniskeSideAfSiden]]\n[[Billeder]]
Selvfølgelig får jeg også tid til at gå på sightseeing - eller bare generelt nyde nogle få af de oceaner af muligheder, der er i sådan en megaby. Her er et lille udvalg af de ting, jeg har foretaget mig.\n\n* Tur op i MoriTower - Tokyos højeste bygning\n* Spadseretur i [[Rikugien]] - stor, traditionel japansk have\n* [[Shopping]] i [[Akihabara]] og [[Ikebukuro]]\n* [[Kabuki]]-teater på min fødselsdag\n* På GhibliMuseum\n* Diverse gå- og løbeture i UenoParken\n* HanamiFester - fejring af foråret, og især blomstringen af [[Kirsebærtræerne]]\n* KaraokeBar tidlig lørdag morgen\n* Besøg i [[Kawagoe]] - turistby med gammel atmosfære\n* KlassiskeKoncerter\n* Til ThomasCupSemifinale\n* BjergTur med overnatning i [[Ryokan]]\n* En hel dag med SumoBrydning\n* Et kig på [[Yokohama]], næststørste by i Japan
I bydelen [[Roppongi]] ligger et næsten splinternyt område, Roppongi Hills, som er en forholdsvis vellykket blanding af kontorer, restauranter, biograf og andre kulturelle ting, butikker og park. Den centrale bygning, Mori Tower (opkaldt efter byggematadoren der står bag), er en af Tokyos højeste bygninger, 54 etager høj. De nederste etager er restauranter, de fleste i midten er kontorer, men øverst er der et udmærket kunstmuseum med spændende, skiftende udstillinger. Og bedst af det hele - Tokyo City View: Hele vejen rundt på øverste etage er der panoramavinduer, så man kan kigge ud over hele byen. Og det er et fantastisk syn - lige så langt øjet rækker er der by! Eneste undtagelse er Tokyobugten, og så [[Fuji]], som troner i det fjerne. Deroppe kan jeg bruge lang tid på at studere byen, lede efter bygninger og parker, jeg kender - og i det hele taget betages af det helt uvirkelige syn af denne [[EnormeBy|EnormBy]].
<div class='header' macro='gradient vert #c00 #fff'>\n<div class='headerShadow'>\n<span class='siteTitle' refresh='content' tiddler='SiteTitle'></span>&nbsp;\n<span class='siteSubtitle' refresh='content' tiddler='SiteSubtitle'></span>\n</div>\n<div class='headerForeground'>\n<span class='siteTitle' refresh='content' tiddler='SiteTitle'></span>&nbsp;\n<span class='siteSubtitle' refresh='content' tiddler='SiteSubtitle'></span>\n</div>\n</div>\n<div id='mainMenu' refresh='content' tiddler='MainMenu'></div>\n<div id='sidebar'>\n<div id='sidebarOptions' refresh='content' tiddler='SideBarOptions'></div>\n<div id='sidebarTabs' refresh='content' force='true' tiddler='SideBarTabs'></div>\n</div>\n<div id='displayArea'>\n<div id='messageArea'></div>\n<div id='tiddlerDisplay'></div>\n</div>
[img[http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/small_20060304_016_half.jpg][http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/20060304_016_half.jpg]]\nRikugien er en park - eller rettere en have - lidt nord for universitetet, som er designet ned til mindste detalje til at være så idyllisk som muligt. Meget japansk. Og meget flot. Med stor sø i midten med øer i og med forskellige broer og vadesteder, mange flotte træer og buske, fem små tehuse hvoraf de tre er i brug, et lille bådhus, fantasifulde klipper og en masse store japanske karper i vandet. Og imellem det hele bugter stierne sig, så man hele tiden oplever et ny flot syn. Særligt flotte steder er stierne afløst af lidt større pladser, hvor flere mennesker kan stå og nyde synet - og ikke mindst [[fotografere|Fotografering]] det! Om aftenen er der mange små og store projektører der oplyser haven, og det ser utroligt smukt ud. Bare en skam at der er så mange mennesker...\n\nHaven blev skabt i 1702 af en af shogunens nærmeste undersåtter. Den skulle vist være opbygget efter samme system som en bestemt type poesi (Waka)... men det skal man vist være japaner for at have en chance for at fatte. Haven blev senere en slags "sommerhus" for Mitsubishis grundlægger, hvis familie i 1938 donerede den til Tokyo by, så den blev en offentlig park.\n\nHer mødte jeg også TsutaeTomiya.
[img[Fællesbadekarret i ryokan'en|http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/small_20060507_005_half.jpg][http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/20060507_005_half.jpg]]\n\nEn ryokan er et traditionelt kro-agtigt overnatningssted, som typisk bliver kørt af en familie der bor på stedet. Morgenmad og aftensmad er altid med i prisen.\n\nDen ryokan, vi boede i på vores BjergTur, var et skægt gammelt sted, som havde fungeret som ryokan i over 200 år. Da vi trådte ind i forrummet/receptionen/tv-stuen/gangarealet for at lægge bagagen inden vi kunne checke ind blev vi en smule chokerede over et rod af dimensioner: Gamle papkasser, tomme ølflasker, henkastet legetøj, sko, stole - selv stjernekikkerter - dyngede sig op overalt. Det var også lidt svært at få fat på en ansat til at spørge, hvor vi kunne sætte bagagen. Hiroko måtte gå ud i køkkenet og rømme sig et par gange, før en ca. 80-årig meget venlig kone kom ud og kunne byde os velkommen - og i øvrigt bede os placere vores bagage lige midt i gangarealet. Vi var således lidt bekymrede for, hvad det var vi havde betalt 1100 kr. for. Senere skulle det dog vise sig at rod var et almindeligt forekommende fænomen overalt i bjerglandsbyen, og at alt andet ved ryokan'en i øvrigt var tip-top.\n\nVores værelse var et ca. 30 m2 stort bambusmåttedækket rum med store panoramavinduer med uforstyrret udsigt udover bjergene hele vejen ned til byen. Om natten kunne vi se lysene i byen langsomt tændes, for til sidst at stå og funkle som stjerner. Udover to rigtige stole ved vinduerne bestod indretningen af et lavt bord med to gulvstole, to madrasser på gulvet, samt et pengeskab og en internetopkoblet computer. Lige udenfor værelset havde vi ikke mindre end 3 toiletter, kun til vores brug! Mens vi sad og nød udsigten over bjergene mens mørket faldt på kunne vi lytte til fuglenes kvidren udenfor. Nogle meget dygtige sangfugle! Jeg har aldrig hørt så avanceret en kvidren før. Om morgenen blev vi også vækket af fuglene lidt før vækkeuret ringede. Noget lidt andet end kragernes evindelige SKRÅRK her i Tokyo.\n\nEfter lørdagens vandretur havde vi godt brug for et bad inden middagen - og så er det jo fantastisk heldigt at en af japanernes yndlingsbeskæftigelser er at bade! Jeg tror ikke at badet på denne ryokan var noget særligt - Hiroko var i hvert fald ikke specielt imponeret - men jeg fandt det fantastisk: Badene er altid fællesbade, men kønsadskilte. Først tager man et brusebad. Helt almindeligt, bortset fra at man sidder ned på en skammel. Lidt mystisk, men ikke helt så mærkeligt som det lyder. Efter man er godt ren kommer så den vigtige del af badet, nemlig kogning i et kæmpebadekar. I dette tilfælde var badekaret cirkelrundt, 2-3 meter i diameter og bygget af cedertræ, med 4 turbomassagedyser. Vandet var ikke ulideligt varmt, men dog nok til at man kan føle at man sveder under vandet. Dampen stod op af karret og blev blandet med den friske bjergluft fra et åbent vindue, hvorigennem man tydeligt kunne høre fuglenes kvidren. Så kunne man ligge der en halv times tid og døse hen, inden afslutningen med et hurtigt koldt brusebad til at køle ned med (det var vist min personlige tilføjelse til baderitualet - japanerne selv har tilsyneladende ikke noget imod at koge både under og efter badet).\n\nMiddagsmåltidet var en hel historie for sig selv - så her kommer den. Japanske måltider består typisk af et antal småretter, sammen med en mindre hovedret. Alting bliver serveret enkeltvist i små skåle eller tallerkner. Det var også tilfældet her, men antallet af "side-dishes" var større end sædvanligt. Vi skrev ned, præcis hvad vi fik, da det giver et ganske godt billede af det meget specielle japanske køkken. Der var 11 anretninger som alle blev serveret samtidig:\n# Grove ris\n# Misosuppe med tofu og forskellige svampe\n# En hel fisk (masu - en slags lille laks) stegt i soja, sake, mirin og sukker\n# Sashimi-konnyaku - en særlig slags kartoffel, syltet på en måde så den bliver gennemsigtig og meget gummiagtig, serveret med daikon (kinaradise) og shiso-blade (brændenældeagtige med lækker syrlig smag)\n# Tempura - tre forskellige planter (taranome, yukinoshita og en ukendt), dybstegt i en tyk melblanding - en af planterne var decideret en hel gren med blade, men meget sprød og nem at spise\n# Tororo - en anden slags kartoffel (bjergkartoffel), helt hvid og ret klæbrig\n# Chawan-mushi - en kop meget luftig og stiv omelet med svampe og andet godt\n# Sansai - roden af en eller anden bjergplante, rå\n# Tallerken med lotusrod i cream cheese, edamame (hele sojabønner) og en ukendt plante der mest af alt lignede brune mini-minimajs\n# Takuan - syltet daikon (kinaradise)\n# Tallerken med græskar, takenoko (babybambus), chikuwa (stegt fiskepasta) og endnu en ukendt plante\nAltsammen meget elegant anrettet, og serveret med øl og grøn te. Da mange gæster på bjerget er halv-pilgrimme, der kommer for at besøge helligdommen, er menuen rent vegetarisk. Det hele er utrolig lækkert, men det hjalp nok at jeg allerede er blevet vænnet en del til mange af de meget specielle smage i det japanske køkken. Det eneste jeg ikke var glad for var konnyaku'en - alt for gummiagtig, så det føles som at spise en vandmand (ikke fordi jeg nogensinde har prøvet det!). Generelt er de ret glade for seje, gummiagtige og klistrede ting, og dén vogn er jeg altså ikke hoppet på endnu. En anden ting, jeg har det lidt svært ved, er at morgenmad stort set ligner en miniudgave af aftensmåltidet! Fisk, grønsager, ris, misosuppe og klistrede ting. Jeg kan godt lige overkomme de fleste af retterne, men fisk om morgenen var alligevel i overkanten.
Hvis man ikke kan finde på noget andet at tage sig til i Tokyo, kan man altid tage på shopping - der er uanede muligheder! Her er stormagasiner en masse, og derudover alle slags butikker fra helt små specialbutikker til f.eks. elektronikbutikker i 7-8 etager.\n\nForeløbig har jeg fået shoppet:\n* Sony ~NW-A608 mp3-afspiller til ca. 1000 kr. Denne model findes endnu ikke i dk, men dens lillebror (ældre model med halv hukommelse) fås til 1350 kr det billigste sted!\n* Bøger. Tokyo har mange boghandler, som sagtens kan stå mål med Storbritanniens. Desværre er de fleste jo på japansk, men nogle af dem har faktisk nogle ret store engelsksprogede afdelinger, og der kan jeg så shoppe amok. Desværre får jeg sjældent tid til at læse de bøger jeg køber - men ambitionen er der.\n* Musik. Noget Mozart, noget lounge. Og en japansk guitarfyr, Tomoyasu Hotei, som er meget cool (men som engang har været medlem af et band med det meget bøvede navn "Boøwy"!!). En masse klassisk (18 cd'er!). Moderne rock: Dirty Pretty Things, Morningwood. Japansk teenagerock med trumpeter. Daft Punk opsamling.\n* Ny, lækker Lowepro kamerataske.\n* Ekstra, bedre høretelefoner til mp3'eren. Prisen var 230 kr - men jeg fik dem gratis! Butikken, Bic Camera, som er en stor kæde af gigant elektronikbutikker, har et system med point på medlemskort. Ved køb af forskellige varer får man sat 5 eller 10% af prisen ind på kortet, som så kan bruges senere. Kortet bliver altså afleveret til ekspedienten ved hvert køb. Så har de det fantastiske koncept, at der bliver trukket lod på kortene, og hvis man vinder får man lov til at slippe gratis for det man nu var i gang med at købe. Det foregår sådan her: Jeg afleverer mit kort og en 5000 yen-seddel til ekspedienten. Hun putter kortet i hendes maskine, kigger lidt på den, og ser så en smule overrasket ud. Derefter tager hun straks fat i en stor klokke, der står bag hende, og bimler højt med den, og alle andre ekspedienter i nærheden begynder at klappe! Hun kunne ikke engelsk, så hun fik lige fat i en kollega, der kunne sige "Congratulations - you buy for free!". Og så var jeg jo glad. Bare en skam at jeg ikke havde købt et stort fladskærms-tv...\n* En metalhelikopter. Ret stor. Håber jeg kan få den hjem på en eller anden måde.\n* Misosuppeskåle og lidt andet småtteri.\n* Legetøj - både noget gammel-skole og noget fra plastic/microchip-alderen.\n\nMit værelse er efterhånden godt fyldt op... bliver nødt til at sende en masse hjem med posten.
kvanteoptikerens studier af "Japanese spirit"
Tokyo2006
Som udgangspunkt er Tokyo en temmelig [[Grim]] by - men der er heldigvis rigtig mange undtagelser, som altid kan aflede opmærksomheden fra det frygtelige betonroderi. Mest markant er nok de TemplerOgHelligdomme, som er strøet ud over hele byen (men dog langtfra Kyotos mængder). Jeg bliver tit overrasket over at finde en fin, gammel indgang til et tempel inde midt imellem to almindelige beboelses- eller butiksblokke.\nUdover disse gamle, meget traditionelle bygninger forsøger japanerne også ret ihærdigt at bygge moderne huse med SpændendeArkitektur. Tit bliver det til nogle gevaldige rædsler, men der er da nogle perler imellem.\n\nUden at have helt så mange grønne områder som København, så er her alligevel en række forskellige [[Parker]] - og de er meget varierede, så det er spændende at gå på opdagelse i dem. Jeg glæder mig meget til [[Kirsebærtræerne]] og alle de andre blomster springer ud i starten af april.\n\nEndelig har det samlede Tokyo også en meget smuk side - nemlig om natten, på afstand! Set ude fra havnen eller fra toppen af et af de HøjeTårne kan jeg godt få lidt den samme fornemmelse, som når jeg ser på Mælkevejen en klar vinternat: At den er helt ufattelig stor, og næsten lige så ufattelig smuk. Al byens beton er pludselig forsvundet - tilbage er kun et ocean af hvide, gule og røde lys, nogen der blinker og noger der bevæger sig. Og det er lige så langt øjet rækker! Jeg kan desværre ikke vise det på et billede - det ville aldrig kunne yde det fantastiske syn retfærdighed.
/***\n!Colors Used\n*@@bgcolor(#fcc): #8cf - Background rosa@@\n*@@bgcolor(#18f): #18f - Top blue@@\n*@@bgcolor(#04b): #04b - Mid blue@@\n*@@bgcolor(#014):color(#fff): #014 - Bottom blue@@\n*@@bgcolor(#ffc): #ffc - Bright yellow@@\n*@@bgcolor(#fe8): #fe8 - Highlight yellow@@\n*@@bgcolor(#db4): #db4 - Background yellow@@\n*@@bgcolor(#841): #841 - Border yellow@@\n*@@bgcolor(#c00):color(#fff): #c00 - Title red@@\n*@@bgcolor(#866): #866 - Subtitle grey@@\n!Generic Rules /%==============================================%/\n***/\n/*{{{*/\nbody {\n background: #fff;\n color: #000;\n}\n\na{\n color: #04b;\n}\n\na:hover{\n background: #04b;\n color: #fff;\n}\n\na img{\n border: 0;\n}\n\nh1,h2,h3,h4,h5 {\n color: #c00;\n background: #fcc;\n}\n\n.button {\n color: #014;\n border: 1px solid #fff;\n}\n\n.button:hover {\n color: #014;\n background: #fe8;\n border: 1px solid #db4;\n}\n\n.button:active {\n color: #fff;\n background: #db4;\n border: 1px solid #841;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n!Header /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n.header {\n background: #c00;\n}\n\n.headerShadow {\n color: #900;\n}\n\n.headerShadow a {\n font-weight: normal;\n color: #000;\n}\n\n.headerForeground {\n color: #fff;\n}\n\n.headerForeground a {\n font-weight: normal;\n color: #f88;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n!General tabs /%=================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n\n.tabSelected{\n color: #014;\n background: #eee;\n border-left: 1px solid #ccc;\n border-top: 1px solid #ccc;\n border-right: 1px solid #ccc;\n}\n\n.tabUnselected {\n color: #fff;\n background: #999;\n}\n\n.tabContents {\n color: #014;\n background: #eee;\n border: 1px solid #ccc;\n}\n\n.tabContents .button {\n border: 0;}\n\n/*}}}*/\n/***\n!Sidebar options /%=================================================%/\n~TiddlyLinks and buttons are treated identically in the sidebar and slider panel\n***/\n/*{{{*/\n#sidebar {\n}\n\n#sidebarOptions input {\n border: 1px solid #04b;\n}\n\n#sidebarOptions .sliderPanel {\n background: #fcc;\n}\n\n#sidebarOptions .sliderPanel a {\n border: none;\n color: #04b;\n}\n\n#sidebarOptions .sliderPanel a:hover {\n color: #fff;\n background: #04b;\n}\n\n#sidebarOptions .sliderPanel a:active {\n color: #04b;\n background: #fff;\n}\n/*}}}*/\n/***\n!Message Area /%=================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n#messageArea {\n border: 1px solid #841;\n background: #db4;\n color: #014;\n}\n\n#messageArea .button {\n padding: 0.2em 0.2em 0.2em 0.2em;\n color: #014;\n background: #fff;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n!Popup /%=================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n.popup {\n background: #18f;\n border: 1px solid #04b;\n}\n\n.popup hr {\n color: #014;\n background: #014;\n border-bottom: 1px;\n}\n\n.popup li.disabled {\n color: #04b;\n}\n\n.popup li a, .popup li a:visited {\n color: #eee;\n border: none;\n}\n\n.popup li a:hover {\n background: #014;\n color: #fff;\n border: none;\n}\n/*}}}*/\n/***\n!Tiddler Display /%=================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n.tiddler .defaultCommand {\n font-weight: bold;\n}\n\n.shadow .title {\n color: #866;\n}\n\n.title {\n color: #c00;\n}\n\n.subtitle {\n color: #866;\n}\n\n.toolbar {\n color: #04b;\n}\n\n.tagging, .tagged {\n border: 1px solid #eee;\n background-color: #eee;\n}\n\n.selected .tagging, .selected .tagged {\n background-color: #ddd;\n border: 1px solid #bbb;\n}\n\n.tagging .listTitle, .tagged .listTitle {\n color: #014;\n}\n\n.tagging .button, .tagged .button {\n border: none;\n}\n\n.footer {\n color: #ddd;\n}\n\n.selected .footer {\n color: #888;\n}\n\n.sparkline {\n background: #8cf;\n border: 0;\n}\n\n.sparktick {\n background: #014;\n}\n\n.errorButton {\n color: #ff0;\n background: #f00;\n}\n\n.cascade {\n background: #eef;\n color: #aac;\n border: 1px solid #aac;\n}\n\n.imageLink, #displayArea .imageLink {\n background: transparent;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n''The viewer is where the tiddler content is displayed'' /%------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n\n.viewer .listTitle {list-style-type: none; margin-left: -2em;}\n\n.viewer .button {\n border: 1px solid #db4;\n}\n\n.viewer blockquote {\n border-left: 3px solid #666;\n}\n\n.viewer table {\n border: 2px solid #333;\n}\n\n.viewer th, thead td {\n background: #996;\n border: 1px solid #666;\n color: #fff;\n}\n\n.viewer td, .viewer tr {\n border: 1px solid #666;\n}\n\n.viewer pre {\n border: 1px solid #fe8;\n background: #ffc;\n}\n\n.viewer code {\n color: #c00;\n}\n\n.viewer hr {\n border: 0;\n border-top: dashed 1px #666;\n color: #666;\n}\n\n.highlight, .marked {\n background: #fe8;\n}\n/*}}}*/\n/***\n''The editor replaces the viewer in the tiddler'' /%------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n.editor input {\n border: 1px solid #04b;\n}\n\n.editor textarea {\n border: 1px solid #04b;\n width: 100%;\n}\n\n.editorFooter {\n color: #aaa;\n}\n\n/*}}}*/
/***\n!Sections in this Tiddler:\n*Generic rules\n**Links styles\n**Link Exceptions\n*Header\n*Main menu\n*Sidebar\n**Sidebar options\n**Sidebar tabs\n*Message area\n*Popup\n*Tabs\n*Tiddler display\n**Viewer\n**Editor\n*Misc. rules\n!Generic Rules /%==============================================%/\n***/\n/*{{{*/\nbody {\n font-size: .75em;\n font-family: arial,helvetica;\n position: relative;\n margin: 0;\n padding: 0;\n}\n\nh1,h2,h3,h4,h5 {\n font-weight: bold;\n text-decoration: none;\n padding-left: 0.4em;\n}\n\nh1 {font-size: 1.35em;}\nh2 {font-size: 1.25em;}\nh3 {font-size: 1.1em;}\nh4 {font-size: 1em;}\nh5 {font-size: .9em;}\n\nhr {\n height: 1px;\n}\n\na{\n text-decoration: none;\n}\n\nol { list-style-type: decimal }\nol ol { list-style-type: lower-alpha }\nol ol ol { list-style-type: lower-roman }\nol ol ol ol { list-style-type: decimal }\nol ol ol ol ol { list-style-type: lower-alpha }\nol ol ol ol ol ol { list-style-type: lower-roman }\nol ol ol ol ol ol ol { list-style-type: decimal }\n/*}}}*/\n/***\n''General Link Styles'' /%-----------------------------------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n.externalLink {\n text-decoration: underline;\n}\n\n.tiddlyLinkExisting {\n font-weight: bold;\n}\n\n.tiddlyLinkNonExisting {\n font-style: italic;\n}\n\n/* the 'a' is required for IE, otherwise it renders the whole tiddler a bold */\na.tiddlyLinkNonExisting.shadow {\n font-weight: bold;\n}\n/*}}}*/\n/***\n''Exceptions to common link styles'' /%------------------------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n\n#mainMenu .tiddlyLinkExisting, \n#mainMenu .tiddlyLinkNonExisting,\n#sidebarTabs .tiddlyLinkExisting,\n#sidebarTabs .tiddlyLinkNonExisting,\n#siteTitle .tiddlyLinkExisting,\n#siteTitle .tiddlyLinkNonExisting{\n font-weight: normal;\n font-style: normal;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n!Header /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n\n.header {\n position: relative;\n}\n\n.header a:hover {\n background: transparent;\n}\n\n.headerShadow {\n position: relative;\n padding: 4.5em 0em 1em 1em;\n left: 1px;\n top: 1px;\n}\n\n.headerForeground {\n position: absolute;\n padding: 4.5em 0em 1em 1em;\n left: 0px;\n top: 0px;\n}\n\n.siteTitle {\n font-size: 3em;\n}\n\n.siteSubtitle {\n font-size: 1.2em;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n!Main menu /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n#mainMenu {\n position: absolute;\n left: 0;\n width: 10em;\n text-align: right;\n line-height: 1.6em;\n padding: 1.5em 0.5em 0.5em 0.5em;\n font-size: 1.1em;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n!Sidebar rules /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n#sidebar {\n position: absolute;\n right: 3px;\n width: 16em;\n font-size: .9em;\n}\n/*}}}*/\n/***\n''Sidebar options'' /%----------------------------------------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n#sidebarOptions {\n padding-top: 0.3em;\n}\n\n#sidebarOptions a {\n margin: 0em 0.2em;\n padding: 0.2em 0.3em;\n display: block;\n}\n\n#sidebarOptions input {\n margin: 0.4em 0.5em;\n}\n\n#sidebarOptions .sliderPanel {\n margin-left: 1em;\n padding: 0.5em;\n font-size: .85em;\n}\n\n#sidebarOptions .sliderPanel a {\n font-weight: bold;\n display: inline;\n padding: 0;\n}\n\n#sidebarOptions .sliderPanel input {\n margin: 0 0 .3em 0;\n}\n/*}}}*/\n/***\n''Sidebar tabs'' /%-------------------------------------------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n\n#sidebarTabs .tabContents {\n width: 15em;\n overflow: hidden;\n}\n\n/*}}}*/\n/***\n!Message area /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n#messageArea {\nposition:absolute; top:0; right:0; margin: 0.5em; padding: 0.5em;\n}\n\n*[id='messageArea'] {\nposition:fixed !important; z-index:99;}\n\n.messageToolbar {\ndisplay: block;\ntext-align: right;\n}\n\n#messageArea a{\n text-decoration: underline;\n}\n/*}}}*/\n/***\n!Popup /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n.popup {\n font-size: .9em;\n padding: 0.2em;\n list-style: none;\n margin: 0;\n}\n\n.popup hr {\n display: block;\n height: 1px;\n width: auto;\n padding: 0;\n margin: 0.2em 0em;\n}\n\n.popup li.disabled {\n padding: 0.2em;\n}\n\n.popup li a{\n display: block;\n padding: 0.2em;\n}\n/*}}}*/\n/***\n!Tabs /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n.tabset {\n padding: 1em 0em 0em 0.5em;\n}\n\n.tab {\n margin: 0em 0em 0em 0.25em;\n padding: 2px;\n}\n\n.tabContents {\n padding: 0.5em;\n}\n\n.tabContents ul, .tabContents ol {\n margin: 0;\n padding: 0;\n}\n\n.tabContents li {\n list-style: none;\n}\n\n.tabContents li.listLink {\n margin-left: .75em;\n}\n/*}}}*/\n/***\n!Tiddler display rules /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n#displayArea {\n margin: 1em 17em 0em 14em;\n}\n\n\n.toolbar {\n text-align: right;\n font-size: .9em;\n visibility: hidden;\n}\n\n.selected .toolbar {\n visibility: visible;\n}\n\n.tiddler {\n padding: 1em 1em 0em 1em;\n}\n\n.missing .viewer,.missing .title {\n font-style: italic;\n}\n\n.title {\n font-size: 1.6em;\n font-weight: bold;\n}\n\n.missing .subtitle {\n display: none;\n}\n\n.subtitle {\n font-size: 1.1em;\n}\n\n/* I'm not a fan of how button looks in tiddlers... */\n.tiddler .button {\n padding: 0.2em 0.4em;\n}\n\n.tagging {\nmargin: 0.5em 0.5em 0.5em 0;\nfloat: left;\ndisplay: none;\n}\n\n.isTag .tagging {\ndisplay: block;\n}\n\n.tagged {\nmargin: 0.5em;\nfloat: right;\n}\n\n.tagging, .tagged {\nfont-size: 0.9em;\npadding: 0.25em;\n}\n\n.tagging ul, .tagged ul {\nlist-style: none;margin: 0.25em;\npadding: 0;\n}\n\n.tagClear {\nclear: both;\n}\n\n.footer {\n font-size: .9em;\n}\n\n.footer li {\ndisplay: inline;\n}\n/***\n''The viewer is where the tiddler content is displayed'' /%------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n* html .viewer pre {\n width: 99%;\n padding: 0 0 1em 0;\n}\n\n.viewer {\n line-height: 1.4em;\n padding-top: 0.5em;\n}\n\n.viewer .button {\n margin: 0em 0.25em;\n padding: 0em 0.25em;\n}\n\n.viewer blockquote {\n line-height: 1.5em;\n padding-left: 0.8em;\n margin-left: 2.5em;\n}\n\n.viewer ul, .viewer ol{\n margin-left: 0.5em;\n padding-left: 1.5em;\n}\n\n.viewer table {\n border-collapse: collapse;\n margin: 0.8em 1.0em;\n}\n\n.viewer th, .viewer td, .viewer tr,.viewer caption{\n padding: 3px;\n}\n\n.viewer pre {\n padding: 0.5em;\n margin-left: 0.5em;\n font-size: 1.2em;\n line-height: 1.4em;\n overflow: auto;\n}\n\n.viewer code {\n font-size: 1.2em;\n line-height: 1.4em;\n}\n/*}}}*/\n/***\n''The editor replaces the viewer in the tiddler'' /%------------------------------------------------%/\n***/\n/*{{{*/\n.editor {\nfont-size: 1.1em;\n}\n\n.editor input, .editor textarea {\n display: block;\n width: 100%;\n font: inherit;\n}\n\n.editorFooter {\n padding: 0.25em 0em;\n font-size: .9em;\n}\n\n.editorFooter .button {\npadding-top: 0px; padding-bottom: 0px;}\n\n.fieldsetFix {border: 0;\npadding: 0;\nmargin: 1px 0px 1px 0px;\n}\n/*}}}*/\n/***\n!Misc rules /%==================================================%/\n***/\n/*{{{*/\n.sparkline {\n line-height: 1em;\n}\n\n.sparktick {\n outline: 0;\n}\n\n.zoomer {\n font-size: 1.1em;\n position: absolute;\n padding: 1em;\n}\n\n.cascade {\n font-size: 1.1em;\n position: absolute;\n overflow: hidden;\n}\n/*}}}*/
[img[Det danske Thomas Cup hold under en pause i kampene|http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/small_20060505_142_half.jpg][http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/20060505_142_half.jpg]\nDette års Thomas og Uber Cup (nationernes verdensmesterskab i badminton) blev afholdt i Sendai og Tokyo. Danmark nåede uden problemer til semifinalen i mændenes Thomas Cup, og den måtte jeg selvfølgelig ind og se. Heldigvis var Hiroko også helt frisk på at se noget prof-fjerbold.\nDen første semifinale mellem Kina og Indonesien var lynhurtigt overstået med en klar sejr til Kina efter tre 2-sæts sejre. Omkring en fjerdedel af hallen (med kapacitet til 10.000) var besat af meget højlydte og festlige indonesere, som desværre ikke havde meget at glæde sig over.\nDa turen kom til Danmarks kamp var indoneserne på magisk vis blevet skiftet ud med malaysiere (eller malayer?), som var mindst ligeså op- og feststemte. Som modvægt til dem på tribunerne var vi rundt regnet 15 danskere, spredt i ca. 4 enklaver (hvoraf jeg regner mig selv og Hiroko som den ene). Det var selvsagt ikke meget hjælp, vi kunne give danskerne på banen. Heldigvis klarede de det da også selv - men det holdt hårdt. Efter næsten 5 timers spil havde de vundet 3 ud af 5 matcher. Og hårdt var det også for os - vi var fuldstændig udmattede af at heppe med "heppeballoner" og sidde på kanten af stolesædet. Jeg havde aldrig troet at badminton kunne være så sindsoprivende spændende - faktisk bedre end langt de fleste fodboldkampe, jeg har set. Men lige netop denne semifinale var vist også en af de tætteste kampe, man overhovedet kan komme ud for i badminton - næsten alle kampene kunne lige så vel være vundet af det andet hold. Især førstedoublens (Jens Eriksen og Martin Lundgaard) andet sæt var afsindigt: Efter at danskerne havde været en smule bagud fik malaysierne først et gult og siden et rødt kort for at trække tempo ud af kampen (vist nok). Jeg anede ikke at det eksisterede i badminton, men det gør det altså. Det betyder ikke udvisning men derimod et point til modstanderne. Det betød så at holdene kom á point, og det fortsatte de så med - i laaaaang tid. Efter 40 minutter endte sættet endelig med 30-28 til danskerne. Med det nye pointsystem spilles der til 21, men der skal vindes med to overskydende. Lige netop den sætafslutning må vist komme på top-5 over mine største sportsoplevelser nogen sinde. Desværre havde Eriksen og Lundgaard så mistet al energi i tredje sæt, som de tabte stort. Anden-doublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen blev også slået i en tæt tresætter. Til gengæld vandt alle singlerne lidt overraskende - Peter Gade, Kenneth Jonassen og en debuterende Joachim Persson. \nDe malaysiske tilskuere var selvfølgelig lidt slukørede, men tog det ellers pænt. Senere på aftenen mødte jeg på stationen en af dem, som ønskede held og lykke i finalen med at slå frygtede Kina. Det kunne det danske hold desværre ikke klare - tabte som indoneserne i de tre første kampe, men gjorde trods alt lidt mere modstand. Vi havde ikke mulighed for at se den kamp, da vi var udenbys på BjergTur - men det var vist også fint nok, da det ikke havde været lige så underholdende.
Udviklet af Jeremy Ruston - se hjemmesiden [[www.tiddlywiki.com|http://www.tiddlywiki.com]].
[img[http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/small_20060304_089_half.jpg][http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/20060304_089_half.jpg]]\nTsutae Tomiya var en hyggelig ældre fyr, jeg mødte første gang jeg spadserede rundt i [[Rikugien]] haven. På afstand råbte han mig an på engelsk - "Where are you from?". Og så hyggesnakkede vi i omtrent en halv time. Jeg var overrasket over hvor god han var til engelsk - bedre end de fleste andre japanere. Men han kunne ikke helt skjule at han var gammel (og ville det i øvrigt heller ikke); han sagde mindst en 7-8 gange at "I am in my 77th year". Og hver gang nævnte han også at han havde været i København som ung. Tidspunktet/alderen varierede dog lidt hver gang, men det var vist nok kort efter krigen. Han havde været der for at studere skandinavisk design, som han holdt meget af. Han var uddannet arkitekt, havde (eller havde haft?) sit eget arkitektkontor og havde også været professor på et universitet i Tokyo.\nHan var også meget interesseret i at høre om mig, så det var vældig hyggeligt - og en overraskende oplevelse! Han insisterede også på at tage nogle billeder af mig ved søen, så bagefter skulle jeg jo også have et billede af ham. Det var helt tydeligt at han var arkitekt - han gjorde meget ud af at stille mig op, så lyset faldt ind på den rigtige måde :-) Derpå gav han mig 5000 yen (275 kr!) og hans navn og adresse. Pointen var vist nok, at jeg skulle fremkalde billederne og sende til ham som et minde. Men lidt senere tog han min notesbog og rev hans adresse ud af den. Ved nærmere eftertanke ville han hellere bare beholde "Good memory" i tankerne. Men pengene skulle jeg absolut beholde! Fantastisk fyr...
Der er mange ting at more sig over i Japan - og en del af det er ufrivilligt morsomt! En konstant kilde til et godt grin er den ofte noget alternative brug af engelsk, som går under forskellige navne; engrish / jangrish / JapaneseEnglish. Højt på morskabslisten er også de mange mærkelige typer af mennesker - det er selvfølgelig et kendetegn ved alle store byer, men det er som om at der er lidt flere af dem her. Især i [[Harajuku]]-området, som på billedet herunder.\n\n[img[Aliens ved Harajuku|http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/small_20060326_030_half.jpg][http://neer.dk/fotos/albums/uploads/Tokyo2006/20060326_030_half.jpg]]
Velkommen til min hjemmeside, som midlertidigt vil handle om mit ophold i Tokyo i foråret 2006. Her vil jeg indimellem fortælle lidt om MineOplevelser herovre i verdens største by - som er ca. lige dele [[Skør]] og [[Imponerende]], [[Grim]] og [[Smuk]], [[Skræmmende]] og [[Underholdende]]. Og under alle omstændigheder vældig fascinerende!\n\nNu er det jo ikke for sjov at jeg er gået i eksil i tre måneder - det er hård business! Derfor vil jeg selvfølgelig også fortælle om LivetILaboratoriet, hvor jeg kommer til at opholde mig det meste af tiden.\n\nJeg har skrevet en smule om DenTekniskeSideAfSiden - siden siden har et lidt anderledes format end normale blogs (webdagbøger) kan den måske godt være lidt svær at navigere rundt på i starten. Og måske bliver mine skrivninger heller ikke helt sammenhængende. Vi får se...\n\n///jonas//\n\n\nPS. Jeg har en del [[Billeder]] liggende lige rundt om hjørnet.\nPPS. Skriv endelig til mig! Adressen er "j snabel-a neer punktum dk".
Som del af en ph.d-uddannelse på Københavns Universitet skal man på et længerevarende udlandsophold og arbejde i en anden forskergruppe. Af to ca. lige gode grunde valgte jeg (og fik mulighed for) at tage til Tokyo og studere/arbejde:\n# Hiroko\n# Akira Furusawas kvanteoptikgruppe i Department of Applied Physics, School of Engineering på TokyoUniversitet\nSelvfølgelig var dette udlandsophold en enestående mulighed for at besøge Hiroko i en længere periode. Og så er det så heldigt, at I denne [[EnormeBy|EnormBy]] ligger vores kontorer lige omkring 100 meter fra hinanden!\nDen gruppe, jeg forsker i, arbejder med eksperimenter der meget ligner mit eget i København, og de er nogle af verdens bedste på området. F.eks. har de nok verdens største samling af OPO'er (for dem der ved hvad sådan en er...). Derfor var jeg også meget opsat på at komme herover og lære en masse, som jeg kan bruge derhjemme. Forhåbentlig kan jeg så også give noget igen til mine værter.\nEndelig er denne tur naturligvis også en super måde at opleve en kultur, der er så spændende og forskellig fra vores egen.